SUSTAINABLE HAIRCARE: DAVINES DEDE + NOUNOU

 
davines nounou 00.jpg
 

Italienske Davines er et af mine absolut favoritbrands når gælder hårdpleje. Produkterne er overvejende naturlige, økologiske og effektive. Udover en ingrediensliste med omtanke er Davines også et af de skønhedsbrands, som har valgt at gå den grønne vej med en CO2 neutral produktion. Hver produkt er således produceret med 100% ren energi via sol, vind, vand og muld. Selv emballagen er produceret af genanvendt materiale og meget af emballagen er produceret af kompostérbar biologisk nedbrydeligt materiale. Produkterne i Davines' Essential Haircare linje er beriget med aktive ingredienser fra Slow Food gårde i Italien og bidrager til bevarelsen af jordens biologiske mangfoldighed. Formlerne indeholder en høj procentdel af let nedbrydelige og naturligt udvundne ingredienser, hvoraf indvirkningen på miljøet minimeres. Shampooerne i serien indeholder desuden milde overfladeaktive stoffer, der skaber en cremet skum, som let opløses i vand og er sulfatfri. Davines tænker dermed bæredygtigheden ind i hele processen – ikke bare i produkterne, men i alle led fra fabrikken til emballagen. I en artikel til Politiken udtaler Davide Bollatis, som er anden generation af familieejede Davines:

“Det det handler om balance. Det er først og fremmest vigtigt, at produkterne virker. Det skal ikke bare være grønt for at være grønt. Hvis der er en syntetisk ingrediens, der virker bedre og måske endda er mindre skadelig end den naturlige, hvorfor så ikke bruge den? Det er ikke så sort og hvidt, at det, der kommer fra naturen er sundt eller bedre end det, vi kan fremstille i laboratoriet. Nogle gange er det faktisk omvendt”. 

PRODUKTERNE UNDER ER MODTAGET I PR ØJEMED

LÆS OGSÅ: 10 CLEAR CONSCIENCE BEAUTY BRANDS YOU SHOULD KNOW

 

“TO OFFSET THE ENVIRONMENTAL IMPACT, DAVINES HAS BEEN USING RENEWABLE ELECTRIC ENERGY FROM NATURAL SOURCES - SUCH AS SUN, WIND, WATER AND SOIL - TO SUPPLY ITS PLANTS AND OFFICES SINCE 2006.”

DAVINES, NOUNOU/SHAMPOO

Specielt udvilket til tørt og behandlet hår styrker og plejer Davines NOUNOU Shampoo håret med ekstrakter fra Fiaschetto tomaten, som er rig på næring og antioxidanter. Den milde og vægtløse formular renser håret blidt, og giver håret fylde og lethed. Håret efterlades styrket, velplejet og med en smuk og naturlig glans. 

DAVINES, NOUNOU/CONDITIONER

Den nærende Davines NOUNOU Conditioner forlænger levetiden af farvebehandlet hår samtidig med at hårstråene styrkes og elasticiteten øges for at minimere brud. Mandelsmør og vitamin F er med til at genopbygge og give intensiv næring til behandlet og tørt hår.

DAVINES, DEDE/HAIR MIST

Den lette Davines DEDE Hair Mist er en leave-in formular beriget med rød selleriekstrakt og mineralsalte for at give næring og fugt uden at tynge håret ned. Resultatet er et livligt og glansfuldt look.

 
davines dede hair mist.jpg

DAVINES, DEDE/HAIR MIST

Den ultralette formular tilfører næring og giver en fantastisk lethed til håret, så det både synes og føles mere fyldigt og voluminøst. Håret efterlades velplejet og sundt med en let duft af citrus.

 
davines nounou 04.jpg
 
 

hair mist DAVINES shampoo DAVINES eye mask EVA PRYDS