SICILY: ISOLA DI ORTIGIA, SIRACUSA

sicily-26.jpg

I august tog min kæreste og jeg på sommerferie på Sicilien. Vi fløj til Catania og tog derfra videre til Siracusa og Isola di Ortigia, hvor vi havde booket en taglejlighed på Airbnb, som hurtigt viste sig at være det helt rigtige valg.

Vores lille taglejlighed med udsigt over de gamle tage og havet var helt perfekt og det fungerede rigtig fint, at kunne vælge om vi selv ville lave mad eller tage ud at spise. På øen ligger det lækreste marked med friske råvarer, som vi handlede ind på samt et utal af forskellige restauranter – nogle mere turistede end andre. Vi fandt dog et par rigtig gode restauranter, som vi endte med at besøge et par gange.

LÆS OGSÅ: NEW YORK: 27 COOL SPOTS TO VISIT IN THE CITY

sicily-31.jpg
wearemad-sicilien-siracusa-02.jpg
sicily-40.jpg

Vi fandt det perfekte strand-spot, Arenella di Siracusa, et stykke udenfor byen.

I forhold til sidste år, hvor vi var på Sifnos i det græske øhav, så var Sicilien og Isola di Ortiga en del mere touristet, hvorfor vi også var rigtig glade for, at have lejet en lejlighed oppe over tagene, hvor vi kunne være os selv. På øen kan man hoppe i havet fra en del klipper langs kysten, men der er som sådan ikke en rigtig strand. Derfor tog vi ud til kysten lidt udenfor Siracusa for at bade og dase på stranden.

Det var en helt igennem skøn ferie med masser af lækker Siciliensk mad, god vin og masser af sol og varme. Efter at have kigget billederne igennem igen, får jeg virkelig lyst til at tage afsted igen.

Gode tips til Isola di Ortigia

TRANSPORT

Vi føj til Catania, hvorfra man kan leje bil eller tage bussen fra lufthavnen til Siracusa, som tager ca 1,5 time via motorvejen. Man kan sagtens benytte busserne rundt omkring på øen, hvis man ikke lejer en bil. Vi tog flere gange bussen til stranden, hvilket fungerede fint. Læs mere information omkring busserne på øen her.

STRAND

Der ligger en del forskellige strande udenfor Siracusa, vi valgte at tage til Arenella ca. 45 min. udenfor Siracusa flere gange, som både har sandstrand og klipper. Det er også muligt, at bade fra klipperne flere steder på Isola di Ortigia, men hvis man gerne vil have strand skal man udenfor byen.

MAD

Det kunne være en udfordring ikke at falde i en af øens mange turistfælder, når det galt udvalget af de mange restauranter. Efter en del research fandt vi frem til to helt fantastiske restauranter, som vi endte med at besøge flere gange:

Le Vin de L’assassin Bistrot

Frank bistromad a la Sicilien. Chefkokken havde studeret i Frankrig og sammenbragt de bedste retter fra de to køkkener. Deres blåmuslinger og hjemmelavede burrata er intet mindre end perfektion!

Bistrot Bella Vita

Med en perfekt beliggenhed i en stille sidegade på øens østside fandt vi Isola di Ortigias måske bedste restaurant. Vi besøgte restauranten på feriens sidste dag og gik derfor all in på vin, anti pasta, primo og secundo, hvilket mængdemæssigt måske lige var i overkanten. Alt smagte himmelsk, men vi kunne sagtens have nøjes med to retter.

OVERNATNING

Vi havde fundet en lejlighed på Airbnb, hvor der var et ret fint udvalg. Vi prioriterede en bolig med et stor udendørsområde, i dette tilfælde en stor tagterrasse, så vi ikke var tvunget til at tage på stranden hver dag, men også havde mulighed for at nyde solen samt spise middage hjemme på terrassen.

sicily-12.jpg
wearemad-ortigia-syracuse-sicilien-01.jpg