READ LIST: SPRING 2019

 
the mars room 02.jpg
 
 

Findes der noget bedre end at modtage nye bøger med posten eller bruge tid på at gå rundt hos boghandleren eller antikvariatet og udse sig nye titler? Jeg har netop modtaget to nye bøger, som jeg bestilte et par dage inden jeg blev færdig med at læse The Hitchhiker’s Guide to The Galaxy, som er en af de bøger jeg har læst i år. I forlængelse af mit mål for 2018 om at læse flere bøger, minimum en bog om måneden, er det allerede blevet til et par stykker i år og jeg har derfor samlet nogle af mine favoritter og 5 gode bud på god læsning til foråret 2019.

 
 

“I februar læste jeg Alissa Nutting’s seneste bog Made For Love, som helt klart har været et af årets litterære højdepunkter.”

 
 
books.jpg
 
 

JANUAR

MCGlue, OTTESSA MOSHFEGH

I starten af 2019 læste jeg en af mine absolut yndlingsforfattere Ottessa Moshfegh’s debut novelle, McGlue. En kort fortælling som jeg rent faktisk er glad for ikke var mit første møde med forfatteren. I så fald tror jeg ikke at jeg var blevet lige så begejstret for hende, som jeg blev efter at have læst romanen Eileen. McGlue er på igen måde en dårlig bog. Den er velskrevet, spændende, uhyggelig, morsom, sørgelig og helt sin egen. Helt sikkert et læs værd, hvis man ligesom jeg er betaget af Moshfegh’s fantastiske karakterunivers.

FEBRUAR

Made for love, Alissa Nutting

I februar læste jeg Alissa Nutting’s seneste bog Made For Love , som helt klart har været et af årets litterære højdepunkter. I bogen følger man Hazel og Jasper’s forskellige parallelle historier og rejser gennem absurde livskriser, som for Hazel’s vedkommende kommer til udtryk i en skilsmisse fra verdens førende tech geni, der mest af alt lyder som en klon mellem Steve Jobs og Elon Musk, og for Jasper’s vedkommende kredser om et mildest talt livsforandrende møde med en delfin (…) Made for Love er en genial og humoristisk bog om livets nedture og vejen ud på den anden siden.

MARTS

The hitchHiker’s guide to the galaxy, DOUGLAS ADAMS

Det tog mig nogle sider at komme rigtig ind i The Hitchhiker’s Guide to The Galaxy, men som handlingen skred frem og Adam Douglas skrivestil så småt begyndte at give mening, des mere begyndte jeg at holde af dens karakterer og deres galaktiske eventyr. Den skøre sci-fi klassiker er en del af en større serie af fem bøger, som jeg helt sikkert også skal have læst.

APRIL

The Mars Room, Rachel Kushner

I april læser jeg The Mars Room, som er Rachel Kushner’s seneste roman. Forfatteren og bogen har vundet stor anerkendelse og er spået til at blive en af vor tids samfundsklassikere om amerikansk kultur i det 21 århundrede. I bogen følger man Romy, der er dømt for drabet på sin stalker som hun afsoner en (dobbelt)livstidsdom for i Stanville Women's Correctional Facility i Californien. Jeg er ikke kommet så langt med bogen endnu, men den har allerede fanget min opmærksomhed efter få sider.

MAJ

MY YEAR OF REST AND RELAXATION, OTTESSA MOSHFEGH

I maj glæder jeg mig til at læse Otessa Moshfegh’s seneste bog My Year of Rest and Relaxation, som er den sidste af Moshfegh’s fire udgivne bøger jeg mangler at læse. At dømme ud fra beskrivelsen af handligen, så har bogen nogle af de elementer jeg faldt for ved Eileen, som lover godt.