Pringle of Scotland X H&M

 
hm pringle.jpg
 
 

I dag lanceres samarbejdet mellem H&M og ikoniske Pringle of Scotland. Kollektionen byder på det velkendte argylemønster og jacquard vævede stof med et diskret sporty twist. Key pieces inkluderer en todelt grå sweater med argylemønster på den ene side, leggings med Pringle of Scotlands logo og en kort strik med høj hals og ballonærmer. De klassiske striktrøjer, som Pringle of Scotland er kendte for, har fået et mere moderne udtryk med oversize silhuetter, rå kanter og neongule detaljer. Strikkjoler med lynlås, behagelige hoodies, ribstrikkede leggings og strikkede huer og tørklæder bærer Pringle of Scotlands logo og klassiske mønstre - lige i tide til de kolde måneder.

Kollektionen indeholder materialer som genanvendt polyester, økologisk bomuld, alpaca uld og viskose, og farvepaletten består af grå, neon gul, sort, brun og råhvid. For de hundeelskende kunder inkluderer kollektionen også et par striktrøjer til hunde i matchende print og farver.

Samarbejdet er designet af H&M’s designteam sammen med Pringle of Scotlands kreative team, vil være i butikkerne og på hm.com verden over fra d. 3. oktober.

 
 

CLICK THE ITEM TO SHOP