#Moodboard: New Bathroom

 
new bathroom.jpg
 
 

Efter en lille flyttepause (!) er #Moodboard føljetonen tilbage med det 7. ud af i alt otte søndagsindlæg med inspiration og taker til hvert rum i den nye lejlighed. Det næst sidste rum er vores nye badeværelse som vi, hvis alt går efter planen, begynder istandsættelsen af i oktober. Vi skal have sænket loftet, for at skærme for faldstammen, lagt vandrør ind i væggen, opsat nye klinker og så drømmer vi desuden om et væghængt toilet fra Ifö, som vi er ved at undersøge mulighederne for at få installeret (det afhænger af om det er plads til at montere indbygningsmodulet). Da vi havde møde med vores håndværkere forslog de desuden at vi rykkede væggen ind til køkkenet, hvilket ville give omkring 30 cm mere plads på vores lille Nørrebro-badeværelse. En løsning vi dog har fravalgt til fordel for mere skabsplads i køkkenet, da vi i sidste ende syntes det gav mere mening.

 

LÆS OGSÅ: WE ARE MOVING!

 

shower curtain FERM LIVING wood tray AYTM lamp NUURA robe H&M shower system DAMIXA hand soap AESOP mirror SPECKTRUM tiles MOSAIK HJØRNET

 

BADEVÆRELSE

Da vi begyndte at planlægge det nye badeværelse var vi både ude i lyserøde og mørkegrønne klinker, men valgte til sidst at holde farvepaletten neutral med en varm grå/beige klinke. Jeg ville fra starten gerne have rektangulære klinker for visuelt at få rummet til at syne større. Min kæreste syntes klinkerne skal sidde horisontalt, men jeg er klart mest til at de skal sidde vertikalt som over. Vi kigger desuden på en mørk 10X10 cm klinke til gulvet, som kan give lidt kontrast til rummet.

Armatur og brusesystem bliver den smukke Silhouet serie fra Damixa i poleret messing, som kommer til at gå igen i køkkenet, og saniteten bliver fra Ifö, hvor valget lige nu står mellem to toiletter fra Rimfree serien - et stående toilet og et væghængt toilet. Vasken bliver en lille rektangulær vask for, at spare så meget plads på badeværelset som muligt.

 
bathroom.png
colors bathroom.png