The Hit List: February

 

En smule senere end planlagt, men ikke desto mindre kommer her det første af en helt nye række faste indlæg. Byd velkommen til The Hit List. En ny månedlig hitliste med en opsummering af nogle af de bedste ting, jeg har læst, lyttet til, set, smagt og bare generelt nydt den forgange måned. Fremover vil indlægget udkomme umiddelbart efter udgangen af den forgangne måned, så indholdet er lidt mere aktuelt.

Den blomstrede sofa på billederne finder man desuden hos den nyåbnede Glou Glou i Rantzausgade, hvor jeg var inviteret til pre-tasting sidste uge. Restauranten har fokus på økologi og bæredygtighed og byder, udover en overvejende grøn menu, på en lille gårdbutik hvor man kan købe grønsager og vin eller fylde sin egne flasker. Jeg elsker alle de gode restauranter i min lokalområde, som jeg desuden delte en liste med her tilbage i februar.

 
glou glou 02.jpg

What I'm Listening to, Reading, Watching, and More - the FEBRUARY EDITION.

WHAT I’M LISTENING TO

Jeg lytter til en del podcasts når jeg arbejder og træner. I februar har favoritterne bl.a. været ABC Radio’s The Drop Out om en af verdens yngste self-made milliardærer, amerikanske ‘golden child’ Elizabeth Holmes, vej til succes og om hvordan hun mistede det dele på et øjeblik. Stuff You Should Know kan få mig til at grine højt og så elsker jeg alle de brugbare facts om alt det jeg ikke vidste jeg gerne ville vide. Jeg har ikke lyttet til serien kronologisk, men en af mine seneste favoritepisoder har været How Galaxies Work, som satte universet lidt i perspektiv. Hvis det overhovedet er muligt. Derudover har jeg lyttet til mit ugenlige seriemorder kick fra Parcast’s Serial Killers, som efterhånden er blevet mit soundtrack når jeg træner. Creepy, I know.

BOOKS I’M READING

Efter en lille læsepause hen mod slutningen af 2018 er jeg atter kommet ind i en god læserytme. Og 2019 er startet rigtig godt. I februar har jeg læst:

Ottessa Moshfegh er en af mine absolut favoritforfattere, så da hun udgav sin seneste bog McGlue i januar var jeg hurtig til at bestille den hjem. McGlue er noget helt andet end de tidligere bøger jeg har læst af forfatteren. For mig var den langt fra ligeså fascinerede som Eileen, der er et mindre mesterværk i mine øjne. Man kommer dog ikke udenom det faktum at Moshfegh skriver med en utrolig indlevelse og fantasi, som efter min mening gør alt hvad hun skriver interessant. Made for Love af Alissa Nutting er mit første møde med den populære forfatter, som bl.a. er kendt for Tampa. I bogen følger man Hazel og Jasper’s forskellige rejser gennem absurde livskriser, som for Hazel’s vedkommende er skilsmissen fra verdens førende tech geni, der mest af alt lyder som en klon mellem Steve Jobs og Elon Musk. Made for Love er en genial og humoristisk bog om livets nedture og vejen ud på den anden siden.

glou glou 09.jpg
glou glou 08.jpg

blazer & OTHER STORIES jeans MONKI t-shirt H&M bag FENDI

WHAT I’VE WATCHED

I biografen så jeg Kapernaum, som er en hjerteskærende fortælling fra 12 årige Zain’s synspunkt om en verden han ikke forstår. Zain bor sammen med sine forældre og (alle) sine søskende i en lille lejlighed i slummen i Beirut. Familien lever i fattigdom og der er ikke penge til mad. Forældre og børn må derfor sælge alt, hvad de kan for bare at kunne betale huslejen. Da Zain’s forældre gifter hans jævnaldrende søster væk til en meget ældre mand for penge, beslutter han sig for at flygte og kræve sin egen skæbne. Sjældent har jeg set så stærk en film. Og jeg kan kun anbefale alle at se den. Alle medvirkende i filmen er desuden ikke skuespillere, som man også så det i City of God, og de gør det virkelig godt! På HBO har jeg set sæson 3 af trilogien True Detective. For mig har alle sæsonerne været fænomenale på hver deres måde og sæson 3 var ingen undtagelse. Mahershala Ali spiller helt og aldeles fremragende og er med et blevet en ny favorit! Se bare denne cool serie han lavede med Esquire tilbage i februar. Netflix leverede mit true crime drama i form af Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes. Jeg kendte selvfølgelig allerede historien om den koldblodige seriemorder Ted Bundy ret godt, fra både podcasts som Serial Killers og Myrdet samt serien Mindhunter af samme skuffe, men det var alligevel interessant at se de mange videooptagelser fra forhørslokalet samt høre historierne fra et par af de ofre, som det rent faktisk lykkes at slippe væk i live.

OTHER THINGS TO MENTION

Det lykkedes mig at finde endnu et par oversize jeans i en beige økologisk denim, som nu er kommet i rotation i garderoben med en boxy blazer og et par sneakers. Modellen er ikke helt så oversize som mine lyse Ace jeans, men fittet er ikke desto mindre helt perfekt. Og så fik jeg endelig mulighed for at besøge byen, som har været på min bucket liste siden jeg så filmen In Bruge. Den flamske by var bestemt igen skuffelse og det kom der denne lille guide ud af. Jeg handlede ind i Løsmarket i Jægersborgsgade, som er en 100% emballagefri og økologisk købmand. Man kan få næsten alt hvad man skal bruge i butikken og hvis ikke lige man har husket beholdere, kan man også købe patentglas til f.eks. kryddererier mm. Den lille købmand sælger alt fra friske æg til pasta, grøntsager, gryn, bønner, vin, olie, the, sundt slik og shampoo, som man selv kan tappe og fylde i sine medbragte beholdere. Det kan virkelig anbefales!