WELCOME TO KATRINEKROGH.COM

KatrineKrogh_Glyptoteket 02.jpg

Velkommen til KATRINEKROGH.COM. Min ny blog. Det nye domæne markerer 10 års jubilæet for bloggen, starten på et nyt kapitel og et farvel til det gamle WEAREMAD.DK. Og hvilken rejse det har været! Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at en idé om, at starte en blog tilbage i 2009 ville føre mig til der jeg er i dag. Bloggen har for mig personligt i høj grad været et offentligt og virtuelt CV, som har åbnet døre til den verden jeg end ikke drømte om da jeg startede mit eventyr.

Efter to år hos Society B er det blevet tid til igen at stå på egne ben med en ny blog, hvor jeg selv har 100% kontrol over design, layout og indhold. Her er ingen bannerreklamer og kun nøje udvalgte kampagner udformet og skrevet med hjertet. Denne blog er et nyt og nøje kurateret univers med fokus på mode, skønhed, livsstil og rejser.

Alt hvad du ser på denne side er designet og udformet af mig selv. Hvilket længe har været en drøm jeg har ønsket at forfølge. Det har været vigtigt for mig at være hands-on med alt design selv og dermed have mulighed for at foretage små ændringer uden, at skulle skrive en mail, men kunne skabe layout og look som behovet ændrer sig undervejs. Samtidig skulle bloggen også kunne hænge sammen med mit brand ROCHELLE, som jeg netop også selv har bygget op fra bunden. Det har taget lang tid at bygge mit nye univers op, hvorfor der den seneste tid har været lidt stille på det gamle domæne. Med KATRINEKROGH.COM byder jeg velkommen til et helt nyt format der for mig markerer en ny type blog, som jeg håber I vil tage godt imod.

KatrineKrogh_Glyptoteket 08.jpg
 

OM KATRINEKROGH.COM

Hvad kan jeg forvente?

KATRINEKROGH.COM er kvalitet, lækre billeder og mere dybdegående artikler med fokus på velkendte kategorier indenfor bl.a. mode med LOOKS og BEST OF BUDGET, skønhed med udvalgte favoritter fra bl.a. TOP SHELF, rejser i form af bl.a. CITY GUIDES og DESTINATIONS, inspiration til boligen, livsstil og meget mere.

Hvordan navigerer jeg rundt?

I form af at bloggen har fået et nyt layout med en forside, som hele tiden er opdateret med seneste nyt, kan man dykke dybere ned i gammelt indhold under menuen i toppen af siden ved hjælp af de forskellige kategorier. Under hver kategori finder man forskellige tags med de specifikke underkategorier. Det er desuden muligt at tilgå hver kategori og tag ved at klikke på See All in … på en pågældende kategoriside.

Hvordan foretager jeg en søgning på specifikt indhold?

I menuen i toppen af siden, yderst til vestre (til højre fra mobil), findes en søgefunktion, som tilgår alt indhold site-wide. Ikke alt indhold fra WEAREMAD vil være tilgængeligt på KATRINEKROGH.COM, hvorfor den gamle side vil være aktiv lidt endnu. De mest populære indlæg og rejseguides vil være at finde på den nye blog.

Find mere info i ABOUT.