UNISEX: EYTYS X H&M

 
eytys 15.jpg
 

I dag lanceres samarbejdet med det Stockholm-baserede streetwear fashion brand Eytys. Brandet, der længe har været elsket af fashion-insidere og en ‘Insta-darling’, er kendt for sine strømlinede, boxy silhuetter, chunky sko og unisex-tilgang til design. Eytys x H&M-kollektionen indeholder sko, tøj og accessories til mænd og kvinder samt et udvalg af børnetøj, designet i samarbejde med H&M’s in-house team af designere. Kollektionen vil være tilgængelig i udvalgte butikker og på hm.com fra d. 24. januar 2019.

LÆS OGSÅ: CAIO BELLA! MEET THE NEW FILA V94M “ITALY” PACK

 

“Med dette samarbejde håber vi at introducere H&M-kunder for vores designfilosofi af robuste og simple design, hvor funktion overtrumfer udsmykning, og hvor stil ikke defineres af køn.”

Max Schiller, Creative Director og Co-founder, Eytys

 

Eytys' designapproach er rodfæstet i den digitale tid, men også i friheden af ikke at designe til et bestemt køn eller alder. Sammen har H&M og Eytys videreført Eytys' DNA –  tøj og accessories, som både mænd og kvinder kan iføre sig og føle sig selvsikre i, med inspiration fra generationen, der som navnet antyder, er født i 80'erne og vokset op med 90'ernes gadekultur. Samarbejdet har en no-fuss tilgang til mode og inkluderer sneakers, sko og læderstøvler, jakker, skjorter, t-shirts, chinos samt rå denim. Skoene i kollektionen har Eytys' karakteristiske tykke såler, mens tøjet kombinerer boxy silhuetter med workwear og sporty detaljer.

Farvepaletten er flaskegrøn, solgul, beige, kaki, mørkeblå, sort og hvid i kombination med et enkelt slangeskindsprint. Alt i kollektionen kan mixes på kryds og tværs efter humør, og giver mulighed for at sætte sit eget præg på kollektionen. Hvert par sko kommer desuden i en specialdesignet skoæske med et unikt print af maler Zoe Barcza.

 
 
 
hm x eytys 12.jpg

t-shirt EYTYS X H&M jeans EYTYS X H&M

DREAM TEAM

Designsamarbejdet mellem den svenske duo og dream team Eytys x H&M har resulteret i en cool kollektion, der bl.a. indeholder en nyfortolkning af Eytys populære chunky ‘Mother’ sko, jakker, t-shirts, sweater, bukser og oversize jeans, faux patent læder, nylon og rå denim. Kollektionen er indbegrebet af Eytys' idé om et unisex look, hvor der er blevet leget med løse silhuetter og chunky design – et look, du skal kunne føle dig selvsikker og godt tilpas i.

PRODUKTET ER MODTAGET I PR ØJEMED

hm x eytys 05.jpg